Danmark har mange dejlige steder at byde på. Vi er her gået på opdagelse på Slotø og Enehøje – 2 små øer i Nakskov fjord med spændende historie.
Tekst og foto: Anne Knudsen
Vi tager ud med postbåden fra Nakskov havn en dejlig dag i oktober. Efter en charmerende tur, med masser af havfugle i vandet og luften omkring os, sætter vi kursen mod Slotø med en fantastisk historie.
Øjet drages mod en mægtig ruin, som vi har direkte kurs imod, og båden kan lægge til ved den lille bådebro, som der er anlagt ud for bygningsværket. Vi har undervejs fået beretningen om ruinen Engelsborg på Slotsø i Nakskov fjord og mærker allerede historiens vingeslag, mens vi går i land og besigtiger stedet nærmere.
Slotø
Slotø blev købt af kong Hans af Danmark i 1508 eller 1509 med det formål at bruge øen som et skibsværft til opbyggelsen af en stor flåde. Det skete sandsynligvis på grund af forventningen om en forestående krig med Hanseforbundet, fordi kongen havde tilladt andre nationer at passere Øresund og dermed konkurrere om handlen i Østersøen.
Allerede fra den tidligste tid har skibsbygning været hovedformålet, og borgen blev da også bygget med to store befæstede arme omkring beddingen gående ned til strandkanten fra det cirkelrunde fæstningstårn i v-form. For enden lå ude i fjorden de såkaldte bradbænke, som muliggjorde slutaptering og udrustning af nybygninger samt reparation af skibe.
Selve borgen havde et mindst toetagers tårn med en voldgrav placeret syd for som beskyttelse mod angreb fra land, samt en ydre voldgrav, der gik fra flankemur til flankemur. Den ydre voldgrav havde ingen forbindelse til jorden. Engelsborg kunne kun anløbes via bradebænkene.
Historikeren Arild Huitfeldt skriver, at der straks blev bygget to store orlogsskibe kaldet “Engelen” og “Maria”, men det er kun “Engelen”, der med stor sandsynlighed er bygget som råskib på Slotø og slutudrustet i Sønderborg i foråret og sommeren 1510. “Engelen” var det største orlogsskib, som var bygget i Europa, og da “Engelen” senere blev udlejet til hertugen af Geldern i Nederlandene, blev det anvendt til at transportere den habsburgske kronprins, den senere kejser Karl 5. “Engelen” vendte aldrig tilbage til Danmark.
Borgen fungerede som et administrativt centrum, da den 1510-1523 var hovedgård for Lollands Nørre og Sønder herreder. Kongen opholdt sig lejlighedsvis på borgen.
I 1534 blev fæstningen erobret af lybækkerne, som sammen med danske bønder, der var vrede over afskovningen af Lolland, brændte anlægget af. Det blev på danske hænder efter fredsslutningen.
Christian 4. benyttede fra 1624 beddingen og den store bradebænk på Engelsborg, suppleret med en række nyopførte værksteder og boliger, som skibsværft, og cirka ti store orlogsskibe blev bygget på øen til 1633. Derefter blev Slotø forladt, og sten fra ruinen blev brugt til reparation af Nykøbing Slot. Bønderne i området fik tilladelse til at hente sten til deres egne byggeprojekter, hvilket førte til, at anlægget endte i den forfatning, som Marius Hansen i 1944 fandt det i.
Lektor Marius Hansen, Nakskov Gymnasium, udgravede borgen i 1944-1947 og fastslog stedets vigtige betydning for søfartshistorien. På grund af sejlløbets store dybde ved ruinen blev tyske fragtskibe opankret ved øen i slutningen af 2. verdenskrig. Den 3. maj 1945 lå tre ØK-fragtskibe Java, Falstria og Jutlandia opankret i sejlløbet ud for øen, da ni canadiske mosquitojagerfly angreb og bombede dem. Java sank, men de to andre led kun mindre skader. Jutlandia blev efter ombygning til hospitalsskib, Danmarks FN-bidrag til Koreakrigen.
1985-2005 har der løbende været restaureringsarbejder på stedet, hvilket har fået den til at fremstå som en af Danmarks mere velbevarede slotsruiner med mange synlige rester af både selve tårnet og de to befæstede flankemure.
Vi forlader øen og begiver os mod en anden ø med interessant historie i Nakskov fiord – Enehøje.
Enehøje
Som en bølgebryder ligger den næsten 3 km lange ø Enehøje på kanten af Langelandsbæltet og beskytter de andre mindre øer i fjorden mod store bølger. Navnet Enehøje passer fint, idet øens højeste sted rager 16 meter op over havets overflade og i øvrigt det meste af det flade Vestlolland. Der er faktisk en 17-18 km til højereliggende områder.
Øen ejes af staten, så der er offentlig adgang til det meste. Dog er bygningerne og arealerne tæt ved disse privatejede og nordspidsen er lukket for færdsel i fuglenes yngletid 15/3 – 15/7, men ellers kan man her nyde livet på en øde ø.
Enehøje rummer en utrolig varieret natur. På læsiden af øen findes tætte tangrørskove med bugter og vige. På vestsiden finder vi en stejl skrænt, der opstår, når vinterens storme hærger fra nordvest. Det nedbrudte former en lille krum odde i sydenden. Øens centrale dele domineres af bløde bakker med åbne overdrevsarealer brudt af levende hegn, men der er også en lilleskov på det højeste område. Nordenden er lav med småsøer og kystlaguner.
Arkæologiske fund antyder, at der allerede omkring 12.000 f.Kr. var rensdyrjægere på øen. Siden 1500-tallet har øen været anvendt til landbrug, og i 1925 var der 25 indbyggere
Enehøje kaldes også Peter Freuchens Ø, da den berømte grønlandsfarer boede på øen fra 1926-40. Der findes mange underholdende historier om hans liv på Enehøje. Som et vidnesbyrd om Peter Freuchens ophold ses på det højeste punkt hans hvalkæbelysthus. Han hus fænger hurtigt øjet, for han har malet det i en for huse usædvanlig smuk blå farve.
I 1980’erne blev øen braklagt, og de sidste fastboende flyttede fra øen i begyndelsen af 1990’erne. Enehøje har siden 2000 været en del af Nakskov Vildtreservat.
En rundtur på den høje ø byder altid på gode visuelle oplevelser, da man mange steder har en fantastisk udsigt over Nakskov Fjord og Langelandsbæltet. Enehøjes højereliggende jorde er meget sandede, hvilket er helt usædvanligt for Vestlolland. Derfor ser man her flere plantearter, der ellers er sjældne for landsdelen. Især de 3 små gråblå og hårede museurtearter er ganske usædvanlige. Der er specielt mange Liden Museurt, men den mere forgrenede Kugle Museurt og den grove 30 cm høje Ager Museurt kan man se på øen. Øens karakterplante er nu Almindelig Kongepen. Denne plante, der er beslægtet med mælkebøtten, kan på solskinsdage farve store partier gule. Første halvdel af juni er det bedst.
