Blomsterøen Madeira
Er man til behageligt klima, god mad, blomster og naturoplevelser, kunne et besøg på Madeira være en god idé.
Her er indtryk fra en lille tur til denne blomsternes ø
Madeiras historie
Madeira betyder træ på portugisisk. Da de portugisiske bosættere kom til øen var den dækket af tæt subtropisk skov, og den hurtigste måde at rydde den på, var at brænde den af, så det gjorde man. På den nordlige del af øen er der stadig lidt af den berømte ‘laurissilva’ skov tilbage. Området er nu fredet og på UNESCO listen over World Heritage Sites. Der er derefter plantet utallige planter fra alle dele af den tropiske og subtropiske verden. Således kan man bl.a. finde et stort udvalg af Eucalyptustræer fra Australien.
Det var lidt af et tilfælde at Madeira blev portugisisk. Infante Dom Henrique bedre kendt som Henrik Søfareren sendte i starten af det 15. århundrede opdagelsesrejsende af sted i skibe med kurs mod Vestafrika. Et par skibe blev blæst ud af kurs og endte med at kaste anker ved en lille ø med en stor sandstrand. Øen fik navnet Porto Santo, som kan oversættes med “Den hellige havn”.
Da skibene vendte tilbage til Portugal og kaptajnerne aflagde rapport til Henrik Søfareren, gav han straks besked om at Porto Santo skulle koloniseres. Det blev den omkring år 1419. Der gik yderligere et år inden man fandt ud af, at der i tågerne omkring 50 kilometer fra Porto Santo lå en væsentlig større ø – Madeira. Inden da havde romerne dog sandsynligvis mange hundrede år tidligere allerede opdaget øerne og døbt dem “de lilla øer”.
Madeiras levadaer og stier
Nybyggerne på Maderia fandt hurtigt ud af, at der faldt alt for lidt nedbør på den sydlige del af øen til, at landbrug kunne lade sig gøre. Til gengæld var der som regel rigeligt med nedbør i de uvejsomme bjerge mod nord.
Da øens vulkanske jord og milde klima gav gode muligheder for bl.a. vin og sukkerproduktion fandt man på at lave vandingskanaler; de såkaldte ‘levadaer”. Levar betyder “at bære” på portugisisk. Der er omkring 2500 kilometer levadaer på Madeira og mange af dem blev bygget inden vejene helt tilbage i det 16. århundrede. Der er stier langs de fleste af levadaerne, hvilket gør Madeira til en perfekt feriedestination for vandrere,.
I gamle dage kunne en tilstoppet levada betyde mistet indtægt fra afgrøderne, så man var meget påpasselige med at holde forsyningen af vand i gang og stierne var nødvendige for at kunne vedligeholde kanalsystemet. Levadaerne er i øvrigt bygget med en meget omhyggelig hældning, således at vandet ledes hele vejen ned til destinationsstedet
Naturen på Madeira
Bjergene på Madeira er spektakulære og nogen steder meget stejle. Det højeste punkt Pico Ruivo ligger 1860 meter over havets overflade. Madeira er opstået som vulkanø, men der har ikke været aktivitet i mange tusinde år. Der er stort set ingen strande på Madeira, men det er dertil gengæld på Porto Santo som kan besøges med båd eller fly. For trods alt at kunne tilbyde turisterne på Madeira lidt god sandstrand har man i Calheta vest for Funchal og ved byen Machico på øens østlige del anlagt kunstige strande, som er rigtig gode. Landskabet på Madeira er utroligt varieret. Der kan findes alt fra subtropisk skov, græssletter, højland med sparsom vegetation til vilde orkidéer og en masse andre blomster på den lavereliggende del. Desuden er der plantet banan- og sukkerplantager, vinstokke og endnu flere blomster langs vejene
Udsigt over typisk klippelandskab på Madeira
Funchal – en by med oplevelser
Funchal – en by med oplevelser
Hovedbyen på Madeira, Funchal rummer en mangfoldighed af oplevelser. Byen har over 105.000 indbyggere. Den gamle bydel byder bl.a. på en udsmykning af døre og vægge udført af kunstnere. Der er en stor botanisk have med tropiske planter.
Længere oppe af klippesiden har man mulighed for at få sig en tur ned gennem de stejle gader siddende i en kurveslæde. Ved havnen kan man tage ud med båd og studere delfiner og hvaler.
Og maden er et kapitel for sig. Chef Octåvio Freitas på Four Views Baia Hotel har her en gourmetrestaurant. Han går ind for principperne om at anvende lokale produkter i maden og præsenterer os for den store urtehave, som han har fået etableret i hotellets have. Vi får også lov at nyde og se et stort udvalg af Madeiras mange frugter, fisk og skaldyr. Han tilhører fuldt ud den nye kokketrend, som på restaurant Noma-vis går ind for at bruge de friske råvarer, som naturen byder på.
Det kostbare laurbærtræ blev i middelalderen hovedsagelig benyttet til bygning af skibe – i dag er det et vigtigt krydderi til maden. Madeira byder på et spændende og appetitvækkende udvalg af mad. Det er et absolut must at smage espetada, som er stykker af oksekød, hængt på et spyd af oliventræ, som sidder i et stativ på bordet. Kødet er krydret med blandt andet laurbær. Der er desuden fisken espada, som på trods af sit udseende smager fortrinligt. Den tilberedes på rigtig mange måder, hvor den mest klassiske er sammen med en lille sød banan. Lapas er også en meget lokal ret, som er muslingelignende skaldyr, halveret og stegt i en pande.
Aftenhygge i den gamle bydel i Funchal
Botanisk have
Funchal har naturligvis en botanisk have med bl.a. ældgamle oliventræer og andre varmekrævende planter
Four Views Baia Hotel
Chefkokken Octåvio Freitas producerer også vin, samt står for styringen af den store gourmetrestaurantskole på hotellet
Vi blev præsenteret for et bredt udvalg af Madeiras mange frugter, fisk og skaldyr fra havet omkring
Grøntmarked i Funchal
Paradisets have – Fajã dos Padres
Haven har gennem generationer tilhørt samme familie. Her præsenterer nyeste generation bestyrer Catarina Vilhena Correia sammen med sin onkel, der er stedets vinbonde, den madeiravin som produceres på stedet, og tillige er blandt øens mest berømmede.
Paradisets have – Fajã dos Padres
Der er mange dejlige steder på Madeira. Vi besøgte et lille paradis, der ligger langs kysten øst for Funchal – Fajã dos Padres. Eneste adgang fra land til “haven” foregår med svævebane ned langs den over 200 m høje klippekant. Stedet kan datere sin historie tilbage til 1500-tallet og navnet Fajã dos Padres refererer til de jesuitterpræster, der ejede stedet i mere end 150 år.
Præsterne efterlod en bemærkelsesværdig arv, introduktionen af Malvasia madeiravinen. En vin, der hurtigt blev kendt verden over. Trods den isolerede placering var stedet beboet af omkring 50 personer fordelt blandt nybyggere og jesuitter i omkring 10 huse. Udover det landbrugsmæssige blev stedet anvendt som sommersted for præsterne.
I dag er det muligt at gense lidt af denne arv fra fortiden. Man kan besøge nogle af de små genopbyggede huse, smage den herlige Malvasia madeiravin i et besøg i den gamle vinkælder eller tage en god tur af de gamle stenbelagte stier gennem det paradisiske og frodige område. Fajã dos Padres er velsignet med et perfekt klima til dyrkning af et væld af subtropiske arter, hvoraf nogle vil have vanskeligt ved at klare sig andre steder på øen.
Fajã dos Padres
Eksotisk frugt og grønt
Mango, avocado, bananer, vindruer og i mindre skala en vifte af eksotiske frugter som papaya, pitanga (surinam cherry), araqa (en brasiliansk frugt), figner, passionsfrugter, figenkaktusfrugter, ananas og granatæbler fylder området med farver og en duft af troperne. Alt dyrkes økologisk. Her er også husdyr som geder, får, høns, ænder og kaniner.
Stedets muligheder for landbrug er blevet udnyttet fra de første beboere kom til. Det var denne mulighed, der førte til at stedet blev beboet på trods af vanskelighederne med at komme til området. Det kunne kun foregå ad søvejen indtil for 20-30 år siden, hvor svævebanen blev etableret. I disse dage er man i gang med at bygge en ekstra svævebane ved siden af den første, så adgangsforholdene bliver væsentlig forbedrede.
Vindyrkningen har været på stedet siden starten og blev væsentlig forbedret af jesuitterpræsterne. Dyrkning af sukkerrør overtog området efter vinpesten og deraf følgende vinkrise i 1900-tallet. Det lykkedes dog at finde et lille skud efter den oprindelige Malvasia drue på toppen af klippen og opformere vinsorten herudfra igen. Imens dyrkede man foruden sukkerrør, tomater, søde kartofler og andre grøntsager, som igen blev erstattet med bananpalmer efter den 2. verdenskrig.
Bananmarkerne optog alle udvidelser af området gennem næsten 30 år. Da det var en helårlig plante, kunne man høste året rundt. På den anden side vanskeliggjorde det at få sendt produkterne udenlands, da alle former til og fra øen skulle foregå til søs, og man dengang skulle tage båden helt op på stranden for at kunne læsse varerne.
I begyndelsen af 1980’erne blev ejendommen overtaget af en ny ejer og gennemgribende rekonstrueret og forbedret. Der blev indført en vis mekanisering og nye kulturer kom til i tillæg til bananproduktionen. Man genstartede vinproduktionen i vingården ligesom der blev plantet et udvidet sortiment af eksotiske frugter. Alt for at drage nytte af det fantastiske mikroklima på stedet og alt efter økologisk tankegang.
Her har man mulighed for at leje en feriehytte og nyde et måltid på stedets restaurant, der byder på spændende og delikate retter med stort indhold af stedets egne produkter.Stedet drives i dag af ejernes yngste generation Catarina Vilhena Correia der står for den daglige drift, mens en onkel står for produktionen af den skønne madeiravin.
