Pont du Gard
En rejse gennem Middelhavsområdets landbrugsplantehistorie ved rester af unik byggekunst fra romertiden – akvædukten ved Pont du Gard i Sydfrankrig.
Tekst og foto: Anne Knudsen




Pont du Gard er en romersk akvæduktbro fra ca. 18 f.Kr. nær Remoulins i Sydfrankrig, som førte vandledningen til det antikke Nimes over floden Gardon – biflod til floden Gard nordøst for Nimes. Den 49 m høje og ca. 270 m lange akvædukt er bygget af op til 2 m3 store og 6 t tunge kvadre – bygningssten med firkantet forside, tilhugget af den gyldne sandsten fra det nærliggende stenbrud i Vers. Stenene holdes sammen uden brug af mørtel, men i stedet af jernklamper.
Det antages, at byggeriet blev ledet af Marcus Vipsanius Agrippa. Broen er bygget i tre plan med en højde på i alt 49 m, hvor det længste plan spænder over 275 meter: Nederste plan: 6 buer, 142 meter lang, 6 meter bred, 22 meter høj. Midterste plan: 11 buer, 242 meter lang, 4 meter bred, 20 meter høj. Øverste plan: 35 buer, 275 meter lang, 3 meter bred, 7 meter høj. Det nederste plan har tidligere fungeret som en vej, men er i dag lukket for køretøjer. Det øverste plan har en indbygget vandkanal, som er 1,8 meter dyb og 1,2 m bred med et fald på 2 0/00.
Broen var en del af en 50 km lang akvædukt, som blev forsynet med vand fra en kilde tæt på Uzés til brug i den romerske by Nemausus (i dag Nimes). Dagligt blev der transporteret ca. 20.000 m3 vand. Over denne strækning er der et fald på i alt ca. 17 meter modsvarende ca. 0,34 0/00. Dette betyder et gennemsnitligt fald på 24 cm pr. km eller 0,24 mm/m. Tyngdekraften var eneste kraft til at få vandet til at flyde.


DEN 49 M HØJE OG CA. 270 M
LANGE AKVÆDUKT ER BYGGET AF
OP TIL 2 M2 STORE OG 6 T TUNGE
KVADRE – BYGNINGSSTEN MED FIR-
KANTET FORSIDE, TILHUGGET AF
DEN GYLDNE SANDSTEN FRA DET
NÆRLIGGENDE STENBRUD I VERS.
STENENE HOLDES SAMMEN UDEN
BRUG AF MØRTEL, MEN I STEDET
AF JERNKLAMPER,






Virkelig imponerende ingeniørarbejde. Det har taget omkring 20 år at anlægge hele akvædukten. Byggeriet har også været et prestigearbejde, der skulle vise samtiden, hvor overlegen og magtfuld den romerske civilisation var på det pågældende tidspunkt. Denne akvædukt var i brug i ca. 500 år. Ved en restaurering i 1743 blev der anlagt en vejbro i tilknytning til den nederste etage. Broen blev klassificeret som “Monument historique” i 1840 og blev optaget på UNESCO’s Verdensarvliste i 1985. Broen ses i øvrigt på 5-Euro sedlerne.
Mémoires de Garrigue – minder om landskabet
På flodbredden lige ved siden af Pont du Gard har man anlagt et stort område, der tager de besøgende med på en rejse gennem Middelhavsområdets landbrugshistorie – vist i planter. Ordet Garrigue oprinder fra tidlig europæiske ord som kar eller gar, der betyder klippe eller sten. Herfra kommer det keltiske ord guarric eller garric, der betyder træer fra klipper – med klar reference til “Det hellige egetræ”. I Middelhavsregionen i Lanqudoc og Provence refererer garrique til det planteliv, der vokser på klippefyldt kalksten på tørt sandet jord. En mellemting mellem tør prærie og skov.
Plantelivet her klarer en længere tørkeperiode – hvilket typisk opleves i sommertiden i netop middelhavsområdet. Der er et stort og varieret planteliv – med en stor variation og udbud af farver, duft og smag, der klarer sig fint i disse omgivelser. Enebær, klipperoser, kaprifolier, musetorn, vortemælk, timian er blot nogle få af de mange urter og planter, der stortrives her.
Fakta:
Marcus Vipsanius Agrippa (63 f.Kr.-12 f.Kr.) var en romersk politiker og Augustus’ hærfører og svigersøn, morfar til Caligula og oldefar til Nero

I disse områder har landmænd gennem tiderne ryddet områder, fjernet klipper fra jorden og bygget stenmure, plantet korn og oliventræer, fjernet egetræer og holdt får tværs over landskabet. I området skabt som minde om dette landskab og landbrugskulturen her, som kan nydes ved Pont du Gard, er der på 15 ha genskabt landbrugsparceller, hvilket giver de besøgende mulighed for at opleve dette på en tur langs stierne på omkring 1,4 km gennem landskabshistorien i området, fra før det 19. århundrede. Her kan man på turen opleve vinmarker, kornmarker, oliventræer, morbær træer, egetræer og andre frugtbærende træer samt et stort udvalg af urter og andre nytteplanter fra middelhavsområdet.
Her vil også være mulighed for at opleve arkitektur, der er bygget af materialer bundet sammen uden brug af mørtel eller andre bindemidler. Dette omfatter murværk og indhegninger omkring terrasse marker såvel som de såkaldte “capitelles”, stenhytter, der blev brugt til landbrugsværktøj eller opbevaring af høstede produkter


skabet, bl.a. lavendel og rosmarin
