Palmehaven i Frankfurt

Palmehaven i Frankfurt

Kan man lide eksotiske planter, er det værd at besøge Palmehaven i Frankfurt i hjertet af Tyskland.
Her kan opleves næsten enhver form for eksotisk flora fra hele verden.

Begyndelsen på eventyret
Haven er grundlagt på privat initiativ og i starten baseret på Grev Adolf af Nassaus samling på over 200 eksotiske planter. Samlingen skulle sælges og Heinrich Siesmayer (1817-1900) en velrenommeret arkitekt med stor planteviden blev sat på opgaven. Siesmayers idé var at skabe drømmen om et sydlandsk palads i Frankfurt, som der på den tid var i Bruxelles og London – en eksotisk have med oplevelser for alle. Midlerne og støtte til projektet fik han skaffet fra flere sider – foretagsomme byboere, forretningsfolk, rigmænd og andre, der ønskede projektet – og snart var der midler rejst så plantesamlingen kunne erhverves og projektet etableres på det areal, som byen Frankfurt stillede til rådighed.

Den indledende fase
Væksthusene blev rejst i 1869, og det første blomstershow blev arrangeret i 1870. Den officielle indvielse af den fantastiske have med palmehus og tilhørende bygninger til forskellige begivenheder fandt sted den 16. marts 1871 under overværelse af den preussiske kronprins, og tre år senere kom kejser Wilhelm l. på besøg. De mange eksotiske planter såvel som koncerter og baller gjorde snart Palmehaven til en central del af livet i Frankfurt.

Tiden derefter
Den indledende fase af haven endte i 1886, da Heinrich Siesmayer trådte fra som direktør. Efterfølgeren den velrenommerede haveekspert August Siebert (1854-1923) formåede at udvide og forbedre haverne væsentligt gennem de næste 40 år. Et farverigt besøg var da den amerikanske entertainer Buffalo Bill viste sit wildwestshow i 1890. Der kom flere væksthuse og et rosarie, elektriciteten blev introduceret og en trykt guide kom til.

Under første verdenskrigs depression blev haverne og væksthusene brugt til at dyrke grøntsager til at forsyne militærhospitalerne. De dårlige tider tvang i 1931 de mange støtter bag haven til at overlade det fulde ansvar til byen Frankfurt, og en fond – “Palmehavens venner” – blev etableret. Denne fond støtter den dag i dag på mange områder kommunen i at vedligeholde havens drift.

Efter første verdenskrig
Max Bromme (1878-1974) trådte til som direktør for Palmehaven ‘Hortus Palmarum’ i 1935. Bromme moderniserede haven og genskabte bl.a. hedehaven og initierede rosen- og lysfestivalen, som stadig eksisterer. Hans planer om at sammenlægge Palmehaven med Grüneburgparken og skabe et kæmpe fælles arboret blev desværre stoppet af udbruddet af Den Anden Verdenskrig, som henviste blomsterhaverne til en anvendelse af kartoffel og kåldyrkning – for at overleve.

I 1944 blev det meste af Frankfurt totalt ødelagt – dette gjaldt også Palmehaven, hvor de fleste bygninger blev lagt i ruiner. Amerikanerne brugte de resterende bygninger til rekreationscenter og rekonstruerede under denne proces mange vitale bygninger, hvilket var til såvel parkens som byens fordel. Først i 1953 overlod amerikanerne atter haverne til byen Frankfurt. Haverne blev atter tilplantet og åbnet for publikum.

Haven bliver berømt
Direktøren siden 1945 var Fritz Encke (1904-2000). Foruden at være involveret i genskabelsen af væksthuse og andre faciliteter indførte han også utallige tekniske og plantemæssige forbedringer. En lang musikalsk tradition begyndte i 1959 med “Jazz i Palmehaven” for at tiltrække det yngre publikum. Det blev en “rigtig” botanisk have igen – bl.a. ved at udvide plantesamlingen og deltage i en livlig udveksling af frø med andre haver i verden. Ved Enckes afgang i 1968 fremstod Palmehaven som en af de mest berømte botaniske haver i verden.

Ved Palmehavens hundrede års jubilæum i 1969 begyndte direktør Gustav Schoser en genskabelse af Palmehaven. Nu var der flere midler til rådighed, Frankfurt ville gerne fremstå som et stort center for kultur og handel – så havedrømme kunne opfyldes. Den store hovedbygning med væksthus ud mod Siesmayer Strasse blev opført. Den er hjemsted for “Grüne Schule”, Tysklands første uddannelsesfacilitet af slagsen i en botanisk have. Der blev ansat flere botanikere og videnskabelige
plantemedarbejdere til at tage hånd om plantesamlingerne. Der blev bygget et subantarktisk hus og koncertscene såvel som nye faciliteter for teknikken, rosenhaven og en planteskole. Det moderne Tropicarium med ti forskellige tropiske klimazoner er højdepunktet under Schoser.

I 1993 var budgettet atter reduceret og direktør Isolde Hagemann lancerede kampagner, hvor Palmehaven lancerede midlertidige udstillinger andre steder bl.a. i Frankfurt lufthavn, i hoteller og varehuse. Under parolen “Rettet das Palmenhaus” fik hun skaffet fondsmidler til projektet.