
MONTPELLIEROMRÅDET
i Languedoc
Er du glad for herlig vin og god mad, og nyder du dejlige have- og kulturelle oplevelser, kan det anbefales, at lægge vejen til Montpellier og området deromkring.
Tekst: Anne Knudsen. Foto: Anne Knudsen og turistbureauet i Montpellier m.m. (Se faktaboks)



Vinslottet Chäteau de Flaugergues

Vinslottet Chäteau de Flaugergues
Et besøg på vinslottet Chåteau de Flaugergues byder både på såvel dejlige haveoplevelser og skønne vin oplevelser, når slottets ejer byder på en vinsmagning af de gode lokale dråber efter en havevandring.
I haven er der et barokhave anlæg med klippede buksbomhække centreret foran slottet. På pladsen lige foran slottet finder man store krukker tilplantet med omkring 30 forskellige citrustyper. Går man gennem en jernport ved siden af hovedhaven, kommer man ind i en charmerende have, der rummer mange forskellige ting. Her er urtehave, blomsterhave med middelhavsplanter. En have med bambus i mange
forskellige farver og sorter mangler heller ikke.

Montpellier
I selve Montpellier er der også mange oplevelser. Såvel kulturelle i form af den historiske bymidte, som i form af lækker mad og drikke.
Sète
En tur til Sète kan bl.a. indebære et besøg på det store overdækkede marked “Les Halles”, som bugner med en overdådighed af alt godt fra havet – fisk og muslinger samt oste, grøntsager, oliven og meget mere.



Noilly Prat i Marseillan
En tur til hjemstedet for Noilly Prat i Marseillan kan anbefales. Vi invies her lidt tilblivelsen af denne verdensberømte drik.
Den indeholder bl.a. en særlig ekstrakt af mange herlige urter, der blandes efter en hemmelig opskrift og lagres i mange måneder, før den tilsættes vinen, der er basis
for drikken. Hele tre forskellige varianter, der er tilpasset forskellige formål, kan man nyde på stedet.
Noilly Prat i Marseillan




Østersfarm
Et besøg på en traditionel østersfarm ved bredden af Thau-kystsøen med prøvesmagning af skaldyr, heriblandt de berømte Tabouriech østers, er også en interessant oplevelse. Her dyrker man muslingerne og sætter de bitte små etårige skaldyr på lange netreb med lim, så de siden kan blive sat ud i søen og vokse et år mere til salgsklar størrelse

Béziers
I Béziers er der hver fredag et herligt blomstermarked og byen rummer flere parker med smukt anlagte haver. På flere vinbarer er der mulighed for at afprøve et bredt udvalg af de lokale vine, bl.a. på den populære vinbar “Le Chameau Ivre”.


Point du Diable







Saint Guilhem le Désert
Saint Guilhem le Désert
Der er flere berømmede haver og naturoplevelser i området.
En tur til Saint Guilhem le Désert, der har opnået den fornemme betegnelse “Grand Site de France” (blandt de vigtigste seværdigheder i Frankrig) er anbefalelsesværdig. Hertil går den mest berømte pilgrimsrejse også til, da bl.a. stedets kirke oprinder helt tilbage fra romertiden. Den store flod Hérault leder op til den gamle by. I romertiden har man bygget en bro Pont du Diable tværs over floden, som er bevaret i dag. Når floden er særlig høj dækkes denne bro fuldstændig og det omkringliggende område oversvømmes. I dag er der mange, der nyder at ro op og ned af floden, hvor man passerer mange smukke nyere broer.

Den tørrede tidsel-
blomst på døren
holder onde ånder
væk og kan ses på de
fleste døre i byen.