Jardins du chateau de Brécy

I serien med haveoplevelser fra Normandiet er vi nået til haverne i Brécy. Normandiet er et ca. 30.000 km2 stort område i den nordlige del af Frankrig.

Normandiet og Frankrig blev i vikingetiden hærget af vikinger, der med tiden overtog området. Da Rollo (911-927) blev hertug af Normandiet opstod et nyt folkefærd – normannerne, som vikingerne kaldte sig selv, når de var blevet franske og kristne. Norman betyder “mænd fra nord”. Ud over sin betydning historisk er Normandiet kendt for sin Camembert, Cider og æblebrændevinen Calvados. Hertil kan vi føje en række fantastiske haver.

Historie og myter
Det meste af Brécy’s tidlige historie er baseret på ukomplette arkiver, spredte beretninger eller overtro. Richard den 1. menes at have været den første Seigneur af Brécy gennem sidste halvdel af det tolvte århundrede. Der er stadig spor af middelalderfundamenter fra den periode på stedet.

 1 & 2 Den imponerende Indgangsport til slotsgården er rigt udsmykket med skulpturer

De sparsomme optegnelser om stedets historie lader formode, at det nuværende slot højst sandsynligt blev bygget mellem 1626 og 1636 til en Philippe Labbey. Det blev solgt til Jacques I Le Bas i 1638. Stilen er tydelig Louis XIII, mens den monumentale indgangsport til forgården til haverne formodes at være tilføjet i slutningen af 1600-tallet.

Takket være Le Nötre’s anlæg af Vaux-le Vicomte i 1661 og opstarten af hans arbejde med haverne i Versailles står 1660’erne som et banebrydende årti i de franske havers historie.

  1. Udsigt ned mod slottet og slotskirken fra terrassehaven
  2. Indgangsporten til slottets hovedbygning
  3. Staudevalmue, Papaver orientale i en skøn nuance

En klar inspiration for Le Bas valg af havearkitekter og stil da Brécy’s haver skulle anlægges sidst i årtiet. Jacques l. Le Bas må have været en ganske markant person. Hans mange titler – Seigneur of Cambes, Dean of the Aides to the Présidial of Caen, Chevalier of the Military Order of Saint-Louis og Commander of the Capitainerie – vidner om en fremtrædende position i samfundet. Lige til hans død I 1674 vedblev han med at erhverve omkringliggende naboparceller til ejendommen, for at kunne gøre godset større. Denne store ejendom gik i arv til sønnen Jaqgues Il. Le Bas. Ejendommen blev – ganske bemærkelsesværdigt i Le Bas familiens eje gennem omkring to århundreder. Ofte via familiens ældste datter, indtil den blev efterladt til Marie-Henriette d’Angerville d’Aucherj som døde uden arvinger i 1827.


De følgende ejere koncentrerede tilsyneladende mere deres opmærksomhed omkring deres andre ejendomme med det resultat, at Brécy forfaldt mere og mere. I 1912 fik den franske skuespillerinde Rachel Boyer øje på stedet, da hun tilfældigt passerede indgangen til slottet, standsede, gik ind gennem porten, forelskede sig i stedet og straks købte det. I samarbejde med Victor Ruprich-Robert fra Monoments Historiques blev slottet restaureret.

  1. Et kig mod hovedbygning og slotskirke fra havemuren på første terrasse
  2. Urtegården er anlagt i mindre bede, opdelt med lave tætklippede buksbom
  3. Bedet nærmest midten af hovedbygningen med lave buksbomhække i dekorative mønstre
  4. Rose Viridiflora
  5. En stor hvid blåregn dækker venstre sidebygning, når man kommer ind gennem hovedporten

Haverne måtte imidlertid vente, til det blev deres tur hele tre ejere senere. 1 1955 kom slottet i hænderne på Jaques de Lacretelle, som arbejdede på at renovere såvel hus som haver. Latelle, der var forfatter og medlem af Académi Francaise både skrev og forelæste om Brécy. Han fjernede mængder af ukrudt og grene, der havde tildækket haven og fandt den første terrasses diagonaler og udgravede den anden terrasses bassiner.

Familien Lacretelle besad og opkøbte andre ejendomme, som interessen mere samlede sig om, og Brecy blev udlejet og forfaldt igen, indtil stedet i 1992 kom i hænderne på Didier og Barbara Wirth. Det er i kraft af disse to, at stedet – såvel hus som haver i dag er bragt tilbage til fordums storhed og glans.

Brécys haver
Oplevelsen ved at træde over dørtrinet til Brécys formelle haver må svare til Alice’s ankomst til Wonderland. Et uforglemmeligt syn – der må opleves. Store formelle haver med tætklippede plæner, med bassiner kantet med kilometervis at lave sirligt klippede buksbomhække, opdelt af snorlige stier. Hovedaksen fra slottets center strækker sig gennem haven med trapper op over fire niveauer og ud gennem en stor smukt udformet gitterport til en udsigt i den fjerne horisont. Bag gitterporten strækker en tætklippet plæne kranset med træer og tætklippet hæk sig langt ud i det fjerne.

Overalt er der stedsegrønne buske sirligt klippet i facon og an- bragt som dekorative elementer i fuldendt symfoni med de mange smukke stenskulpturer, der udsmykker murværk, portaler og bassiner. Skulpturerne viser bl.a. løver, frugt og blomsteropsatser og i nogle af bassinerne fungerer bl.a. artiskokformede skulpturer som fontainer.

  1. Øverste terrasse nederst i haven med fintklippede
    stedsegrønne buske og træer
  2. Figur i form af blomsteropsats foran bed med
    buksbom klippet i mønster
  3. Porten bagerst i haven
  4. Fuldt udsyn til urtehavens “sundhedsskulptur” efter
    toskansk model
  5. Udsigt fra urtebedet ned gennem haven mod porten
    bagerst i haven

Langs med haven på de fire terrasser er anlagt lange bede med forskellige slags haver, bl.a. staudehaver og naturligvis en dejlig charmerende køkkenhave. I området tættest på slottet står masser af charmerende baljeplanter fordelt i blå plantekasser. Det er planter, det stilles i ly for frost om vinteren som f.eks. appelsin og citrontræer.

En rosenhave mangler heller ikke, men her må man gå om på den anden side af slottet, hvor der er anlagt en dejlig rosenhave med mange historiske roser. Alle haverne i Brécy er absolut et besøg værd.

  1. Hvor der er en revne i murværket vokser vilde blomster frem – her charmerende bellis
  2. Kig langs stenmuren ind til krydderurtegården ved kirken
  3. På en af de øverste terrasser bagerst i haven er der anlagt køkkenhaver
  4. Langs muren ved kirken er der bede med urter kantet med lave tætklippede buksbom
  5. Også i gården ved indgangsporten står der træer som kæmpe baljeplanter
  6. Mosrosen ‘Henri Martin’, vokser i rosenhaven ved slotskapellet
  7. Portlandrosen ‘Jacques Cartier’