Vi indledte i forrige udgave af HAVELIVET.DK en serie med haveoplevelser fra Normandiet. Normandiet er et ca. 30.000 km2 stort område i den nordlige del af Frankrig.
Normandiet og Frankrig blev i vikingetiden hærget af vikinger, der med tiden overtog området. Da Rollo (911-927) blev hertug af Normandiet opstod et nyt folkefærd – normannerne, som vikingerne kaldte sig selv, når de var blevet franske og kristne. Norman betyder “mænd fra nord”. Ud over sin betydning historisk er Normandiet kendt for sin Camembert, Cider og æblebrændevinen Calvados.
Hertil kan vi føje en række fantastiske haver, hvoriblandt den mest kendte er Monets have i Giverny. Landsbyen Giverny er 3 km fra byen Vernon og ligger for foden af en bakke som glider ned mod Seinedalen og en lille flod Epte.
Ifølge Gustave Geffroy, Monets tætte ven, som skrev hans biografi, blev Giverny for Monet : “Hans fædreland og hans hjem, som Barbiznon for Millet, Ornans for Coubet eller Ville-d’Avray for Corot”. Geffroy beskrev også, hvorledes haven fremstod for besøgende på Monets tid. Således fremstår den også i dag.
Maleren Claude Monet satte, som ingen anden, haven – dens planter, farver og skiftende lys og stemning på lærredet. Vi har besøgt hans dejlige haver i Giverny, hvor hele byen er en stor hyldest til have, livsglæde og malekunsten. Her finder vi bl.a. som nabo til Monets hus og haver også et inspirerende impressionist museum – og hele byen omkring bugner af skønne planter og haveglæde.
Claude Monet blev født i Paris 14. november 1840 og voksede op i Le Havre. Det var her, han som ung begyndte at male. Han arbejdede og studerede sammen med Eugéne-Louis Boudin. Allerede i 1859 havde han bestemt sig for at blive kunstner og i 1862 studerede han kunst sammen med Charles Gleyre i Paris. Her mødte han Pierre-Auguste Renoir, og sammen grundlagde de en ny stilart: impressionismen – opkaldt efter billedet: “Impression Soleil Levant”, som Monet malede i 1873. De malede sammen og opretholdt et livslangt venskab.
Fra Claude Monet slog sig ned og skabte sit hjem i Giverny 29. april 1883 til han døde i Giverny 5. december 1926 udviklede har en sand havepassion. Først skabte han den store, charmerende og farverige have omkring den rosa villa i normannisk stil og efterfølgende i 1890 den berømte vandhave, som ligger adskilt af en vej fra huset med den normanniske have, omkring den lille flod Epte. Disse to vidt forskellige haver vidner om Monets store inspiration og originalitet og hans store kærlighed og interesse til planter og blomster.
- Fotografisk portræt af Claude
Monet taget af Nadar (1899). - Opstammet hvid haverose.
- Eksempel på et af Monets
malerier med åkandemotiv fra
vandhaven. - Langs denne hovedsti i haven
omkring huset, er der i sommer-
tiden lange ranker af Nasturtium
(tallerkensmækker, blomsterkar-
se), som Monet elskede. Her på
billedet fra juni er de endnu ikke
fuldt udviklet. Alligevel inviterer
blomsterfloret den besøgende
tif at gå på opdagelse og finde
spændende motiver.
5. Haven foran det lyserøde hus rummer i
bedene langs hovedgangen bl.a. lyserøde
K]eopatras nål, kugleformede blomsterkugler
af Allium, orange gyldenlakker, opstammede
roser, stedmoder foruden et væld af forskellige
sommerblomster. Roser slynger sig op omkring
havens mange grønne buer over stierne.
6. & 7. valmue, kornblomster og blomstrende
judaspenge danner bund for opstammede rose
Han fik hjælp og ekspertråd fra bl.a. Georges Truffaut og hans venner Gustave Caillebotte og Octave Mirbeau, der alle var talentfulde gartnere. Derudover hentede han inspiration fra plantekataloger, haveudstillinger og hans mange besøg i botaniske haver. Alt og alle bidrog til at skabe to dejlige haver, der gav ekko i hans mange malerier, hvor lyset viser farvernes evige skiften.
Monets familie og venner
Det store hus kunne rumme hans store familie, som omfattede hans hustru Alice Hoschedé og hendes seks børn foruden hans egne to sønner Jean og Michel.
Hans nærmeste venner nød at tage toget eller turen i bil fra Paris for at tilbringe en dag i Giverny. Blandt de besøgende var Gustave Geffroy, Georges Clemenceau, Camille Pissarro, Octave Mirbeau, Auguste Rodin, Auguste Renoir, Sacha Guitry, kunsthandlerne og ægteparret Durand-Ruel og haveeksperten Georges Truffaut kom sammen med Monets japanske venner og samlere, bl.a. Kojiro Matsukata og hans niece Madame Kuroki, som sendte ham træpæoner og sjældne løgvækster fra Japan. Gustave Caillebotte ankom med båd via Seinen fra Petit Gennevilliers.
Det store hus kunne rumme hans store familie som omfattede hans hustru Alice Hoschedé og hendes seks børn foruden hans egne to sønner Jean og Michel.
- Spisestuen holdt i gule farver med udsøgte
indrammede japanske kunsttryk på væggene. - Kig fra den gule spisestue direkte ud til den
dejlige farvefyldte have. - Det charmerende køkken med blå fliser og det på den tid sidste nye køkkengrej.
- Det store udvalg af kobbergryder og pander
vidner om flittigt brug, og at der har været serveret et stort udvalg af forskellige retter for husets beboere og mange gæster. - Fra rummene i stueplan er der direkte udgang
til haven – her fra køkkenet.
Huset
De dage, der kom frokostgæster, samledes alle præcis kl. 11.30 i spisestuen. Her er alle vægge ligesom loft og møbler malet i to
forskellige nuancer af kromgul – lys og medium – som kontrast til blå i de tilstødende rum. Alt porcelæn og udvalget af tryk og dekoration i stuen vidner om den kærlighed til Japan, som Monet delte med sine impressionistvenner.
Selv om det var et lille måltid, var maden aldrig tilfældig valgt. Næst efter kunstnerens atelier var køkkenet det mest gennemførte rum i huset. Det var fuldstændig dækket med Rouen blå fliser og kunne fremvise al det nyeste inden for køkkenudstyr. De mange gryder og kobberpotter kan give en idé om de mange forskellige måltider, som den berømte kok Marguerite kreerede under Alices instruktion.
Haverne
Det var kutyme for Monet, at når man var færdige med måltidet, ja så blev gæsterne inviteret ud i haven. Fra forår til efterår var haven et sandt visuelt eventyr i konstant forvandling – fra en uge til den næste, og fra en blomstersæson til den næste. Man startede fra havens midtergang, hvor man skulle være meget varsom med ikke at træde på de lange ranker af Nasturtium (tallerkensmækker, blomsterkarse) som Monet elskede at have alle vegne.
Til venstre oplevede gæsterne ikke færre end 38 blomsterbede, der var arrangeret lige som malerkasser, og til højre over for plænen oplevede man bede med ensfarvede stauder. Dette rektangulære design, svarende til rammen omkring lærredet, overfloden af farver og blade, og kombinationen af forskellige vækster i kombination med de forskellige tider på dagen, vejrliget samt enkelte steder, hvor en detalje manglede og kun blev leveret af det skiftende lys, er nogle af de indtryk, som maleren søgte.
Man krydsede derefter jernbanelinen til den charmerende vandhave. Den lille bro i japansk stil over floden med dens blåregn over og omkring, skabte inspirerende indtryk og dufte til de tidlige sommerdage. Hængepil, træernes blade, de store bambusbuske, azalea og iris dannede de ideelle rammer for vandliljer og åkander. Monet blev næsten besat af denne vandverden. Det var her, i vandhaven, at han skabte sit kunstneriske arvestykke – åkandebillederne, med titlen: Grandes Décorations de Nymphéas. De befinder sig i dag på Orangeriets museum i Paris.
- Vue fra haven op mod huset. Blomsterfloret skifter med sæsonen gennem året – altid et sandt flor af mange forskellige farverige blomster
- Udsigt fra huset over en del af den store farvefulde blomsterhave
- Foran huset er anlagt et kæmpe bed med pelargonier med blomster i iøjnefaldende røde
nuancer. - Op langs gangene i haven vokser Nasturtium ‘tallerkensmækker, blomsterkarse) langs kanterne. I løbet af sommeren dækker de lange ranker næsten halvdelen af gangarealet på stien.
17. I haverne er der et væld af forskellige typer iris i alle regnbuens farver.
18. Haven rummer et overvældende blomsterflor sæsonen igennem - her blomsten af en lægestokrose
19. Langs de større stier breder blomsterfloret sig i mange mindre blade
20. Den japanske bro er kendt fra flere af Claude Manets værker
Genskabelsen
Haverne fik efter Monets død efterhånden lov at vokse til og i 1977 begyndte man genetableringen og restaureringen af såvel haver som bygninger, der kunne åbnes for publikum 1. juni 1980. Fra april til oktober er haven, ganske som Monet havde udtænkt, i fuldt flor. Tusindvis af løgvækster, etårige, toårige, forårs og sommer stauder, vandliljer, blomstrende buske, roser, pæoner, efterårets farverige løv, og årets senest blomstrende stauder bidrager alle til disse fantastiske havers forskellige sæsoner.
Her er det virkelig muligt for den besøgende at se lige ind i malerens verden af indtryk, der senere blev fæstnet til lærredet.
Det tog tre år at genskabe ejendommen og bringe den tilbage til det, den var på Monets tid. Huset og kunstnerens arbejdsrum blev restaureret, møblerne bragt tilbage, og de udsøgte japanske kunsttryk blev også restaureret og bragt tilbage til deres plads på husets vægge.
Haverne fik efter Monets død
efterhånden lov at vokse til og i 1977
begyndte man genetableringen
og restaureringen af såvel haver som
bygninger, der kunne åbnes for
publikum 1. juni 1980.
- Hvad der er ukrudt for nogen er de skønneste blomster for andre. Broget skvalderkål, der er knap så aggressiv som den grønne af slagsen indgår således flere steder som kantplanter, her i selskab med stedmoder.
- Digitalis, fingerbøl i en sart rosa version i selskab med lysegul lupin og orange gyldenlakker.
- Også blåregnens frøstande er charmerende og passer fint ind i haven.
- Parti fra haven ved huset.
Under Gérald Van der Kemp og Gilbert Vahé – begge gartnere med baggrund fra Versailles Landbrugshøjskole – genvandt haven langsomt sin tidligere identitet. Døde træer blev fjernet, blomsterbede blev anlagt på ny, stier og veje blev genskabt og renset, og den japanske bro blev genopført, som en eksakt kopi af den oprindelige med den samme blåregn (Wisteria) som Monet selv havde plantet. Siderne langs vandet blev genskabt og forstærket, så de kan modstå utallige angreb af vandrotter, ligesom der blev anlagt en brønd, som skulle være med til at sikre klart rent vand som åkanderne skulle trives i.
Plantelister, haveplaner og utallige fotografier af Jean-Marie Toulgouat af haven taget gennem Monets liv – som bl.a. omfattede to tidlige farvefotos – hjalp med at vejlede til, hvad der skulle plantes hvor.
Masser af frø blev doneret fra venner, men hvad skulle de sås i? Svaret var at indsamle flamingokasser fra egnens mange fiskehandlere og anvende disse.
- Åkandedammen er berømt fra Monets mange skildringer. Genspejlingerne af den
omkringstående beplantning og lyset får indtrykkene til at skifte konstant. - I vandhaven er der masser af bambus, Rhododendron og azalea plantet langs kan-
ten. Pitoreske både ligger stadig forankret til bredden.
- Hvert foto fra denne del af haven
skaber Monetlignende åkandebilleder på
nethinden - Åkander
- Den omkringstående vegetation med bl.a. hængepil, bambus og iris genspejles i vandet og skaber hele tiden nye billeder. I baggrunden den japanske bro med tag af blåregn.
- Solitær åkande. Man forstår Monets
facination afdisse smukke vandblomster
Det var her, i vandhaven, at han
skabte sit kunstneriske arvestykke – åkandebillederne, med titlen:
Grandes Décorations de Nymphéasæ
De befinder sig i dag på Orangeriets
museum i Paris
For at kunne genskabe farveholdningerne gennem årstiden i den oprindelige have, havde man gartneren André Devillers erindringer. Som en tidligere assistent til Georges Truffaut efter Den første Verdenskrig, havde han besøgt Giverny, mens Monet stadig levede. Man fandt også en beskrivelse af plantelister fra Monet til Truffauts Planteskole, som Georges Truffaut havde skrevet til en artikel i et havemagasin i 1924 (den oprindelige planteliste var desværre gået til ved en brand på planteskolen i 1976). Nedskrevne familieerindringer gjorde det muligt at identificere forskellige planter. Bl.a. en liste over iris samt kendskab til, hvilke planter Monet syntes om eller ikke brød sig om.
Dette fremgik f.eks. af biografien “Monet, ce mal connu”, som er skrevet af Monets adopterede søn Jean-Pierre Hoschedé.
Den japanske prinsesse Matsukatta, som i sin ungdom havde sendt planter til Giverny, hjalp også til. Hvis man ikke kunne skaffe eksakt samme sort af en plante, blev de erstattet af det, som kom tættest på. Endelig kunne man åbne ejendommen for publikum den 1. juni 1980. Den skulle snart vise sig at blive at blive en af regionens mest populære attraktioner. Hvert år kommer mere end 400.000 besøgende i åbningstiden fra 1. april til 1. november 9.30-18.00..
- Haven rummer roser i mange varianter, her
en dejlig lilla opstammet rose. - Silkepæon og judaspenge i blomst
- Iris i et par af de mange fortryllende farvekombi-
nationer, som haverne rummer. - Langs kanten af bedet med en blanding af stauder,
- et- og toårige sommerblomster og løgvækster
ses en række med blomstrende broget skvalderkål –
anderledes men utrolig smukt.