Sommerblomster og efterårsstauder
Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu.
Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt.
Hvis man vil have latyrus og roser til ind i efteråret, gælder det om fortsat at få nippet de visne blomster af. Det er hårdt arbejde i en varm og tør sommer at have mange krukkeplanter, der skal vandes dagligt. Her sidst på sommeren er der mindre jord og flere rødder i krukkerne, og det betyder, at der måske skal vandes flere gange om dagen.
Mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op med de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante.
Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, og snart står floksene i hvide, lyserøde og lilla farver. De høje høstasters og den længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret, og de står i knop. Dahlia gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt. Chokoladekosmos står med de smukke rødbrune små blomster på lange stilke.
Planlæg nyt til staudebedene
Hvis man har masser af fugtighed i jorden, så er det fristende at begynde at købe og plante nye stauder, men det er lidt for tidligt. Har man tør jord, er det vigtigt ikke at begynde at plante nu, selv om det kan være fristende at plante nye frodige planter fra planteskolen, når staudebedet står tørt og trist. Vent, til der igen er vand i jorden i rigelige mængder. Sker det ikke inden først i september, må man gennemvande jorden inden plantning.
I september er det muligt at få gang i et bed med tør jord, det er det ikke i august, hvor dagene stadig kan være rigtig varme.
Man kan dog godt gå i gang med at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter.
Deling af stauder og omplantning er det dog sikrest at vente med til først i september. Jorden er desuden meget tør, og vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage i sensommeren. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding og en dårligere start, hvis sidste halvdel af august og første del af september bliver varm og tør.
Det er derimod en god idé at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Hvis jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne flerårigt ukrudt som skvalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.
Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man grave dem op i september, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forårs- og sommerblomstrende stauder ikke skade af.
Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.
Anlæg en ny græsplæne
Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs.
På det tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtig jord. Rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.
Det er altid vigtigt at bedømme vejrudsigten den kommende
lille uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder byger i spirings-perioden. Men det er en god idé at få klargjort arealet til den gode græsplæne, så der er mindst muligt flerårigt ukrudt. Hvis man kan nå at få ukrudtsfrøene til at spire, inden græsset sås, er det en stor fordel.
Dejlige søde blommer – med og uden orm
Det er blommetid for de tidlige sorter, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er moden nu. Blommer er dejlige søde og lige til at spise sig en mavepine til i.
Men de først modnende blommer er næsten altid med et ekstra krydderi: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20-25 æg.
Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god idé at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Kompostér dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.
Hvis man har haft mange larver i blommerne i år, kan man overveje næste forår, lige inden blomstringen begynder, at hænge en ferromonfælde op, som tiltrækker og uskadeliggør viklerhannerne, inden de parrer sig med hunnerne. Det reducerer antallet af larver betragteligt.
Når man plukker de lækre modne blommer, støder
man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.
Gå en haverunde med jævne mellemrum og kig op efter angrebne frugter. Der er angrebne frugter både i æble-, pære- og blommetræer. Fjern de angrebne og evt. nabofrugter, som de har siddet fast op imod. De er smittet og kan lige så godt fjernes med det samme.
Hvis man ikke kan overkomme at spise alle blommerne, kan de fryses, syltes eller tørres.
Spiseklare majskolber
Hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter af majs, så kan man sikkert nu begynde at høste de første spiseklare majskolber.
Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Så længe majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede.
For de fleste sorters vedkommende skal kolben være let afrundet foroven.
Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolben ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.
Spisekvaliteten på majs afprøver man med negleprøven, hvor man presser en fingernegl ind i en af kolbens kerner. Der skal være hvidlig mælkesaft i kernen. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt.
Høster man for tidligt, er kernerne små og smager ikke af så meget. Majskolber skal høstes lige før, de skal i gryden. Så snart de plukkes, begynder en omdannelse af sukker til stivelse, og de smager mindre sødt og dejligt.
Hvis man ikke har brugt en tidlig sort eller lavet direkte såning, går der sikkert nogle uger før, der er modne majskolber. I kølige somre kan der være problemer med at få majs til at blive fuldt udviklede og modne.
Vindruer på friland
Der er de seneste år kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer.
Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin – enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.
På Foreningen af Danske Vinavleres netsted kan man finde mange gode informationer om at dyrke vin og om vinsorter.
Hvis man har vinplanter på friland, og der er tidligt modnende sorter imellem, så skal man huske, at overdække dem med insektnet, inden gedehamsene finder dem, da de på ingen tid kan ødelægge druerne ved at suge af den søde saft.
Gedehamsene synes, de er søde nok, mens vi stadig synes, de er grønne og syrlige.
Lige nu mæsker de sig dog i søde blommer, hvis der er et sådant træ i nærheden.
Hvis vejret er vådt, rådner modne vindruer let i klaserne, og de skal fjernes løbende, da de ellers smitter de andre druer. Fjern nogle blade og skab mere luft rundt om klaserne.
