Løgblomster og gamle haver
Har man kun få forårsblomster og en nyanlagt have, kan man næsten kun være lidt misundelig på de gamle haver med masser af løgblomster. Men nyd de gamle haver og tænk på, at det netop er noget af det på en gang fantastiske og udfordrende ved haver:
De laves ikke på få dage som i haveprogrammer, men over mange, mange år. En smuk gammel have er et livsværk lavet af havekærlighed. Men det har man selv mulighed for at eftergøre.
Begynd med at høste erantis- frø sidst på foråret og så dem ud under træer og buske. Efter 4 år er de nysåede planter så store, at de begynder at blomstre. Får de lov, vil de sætte modne frø, og ad åre bliver det til et gult erantistæppe. Men det kræver, at planterne har fred og får mulighed for at kaste modne frø.
I gamle haver er der også store fede blokke af vintergækker med løg i flere etager. De er flotte, men venter på at blive delt og givet til nye haver, hvor der måske ingen vintergækker er, eller næsten ingen.
På den måde kan man sprede glæden over disse smukke hvide vinterblomster – men først når vi har nydt blomsterne i år, plukket dejlige buketter og sendt gækkebreve afsted.
Hvis man ikke allerede har vintergækker og erantis i græsplænen, kan det anbefales, at man planter dem et sted, hvor man kan vente med at slå græsset, til vintergækkernes blade næsten er visnet ned. En løgplæne er let at etablere og smuk, men man skal følge spillereglerne med først at slå plænen i juni.
Køb lidt forår med hjem til stuen
Har man ingen forårsblomster selv, er det næsten umuligt ikke at falde for et par potter med yndige forårsblomster, når man er ude og handle – de står overalt.
Husk, at hvis de købes fra et stativ udenfor, så skal de vænnes gradvis til indeklimaet, nøjagtig som potter med forårsblomster fra egen have.
Hvis man virkelig trænger til et ordentligt forårsfarveknald i vindueskarmen, så er det på stativet med primula, man skal finde et par potter.
De tidlige iris findes i både lys- og mørkeblå og gul, men er lidt mere afdæmpede i farverne. Er man heldig, kan man også købe krokus, men de har en kort holdbarhed inde i en varm stue. Perlehyacinter fås både i hvid og blå nuancer. Alle kan plantes ud i haven efter afblomstring.
Har man amaryllis i vindueskarmen i flot blomstring eller afblomstret, så vær opmærksom på, at de kan give nye blomsteroplevelser næste år i det tidlige forår.
Grene med grønne blade og blomster
En anden god mulighed for at få forår inde i stuen er blomstrende grene.
Gule forsythiablomster bringer glæde og optimisme til stuen, kejserbuskens sarte lyserøde blomster er diskrete og smukke, de dunede knopper på pil er fine og bløde.
Kornelgrene har alt efter art og sort flotte røde og grønlige grene og kan tages ind kun for grenfarven, eller til at binde i en kreativ buket med et bundt købte blomster.
Troldnød står allerede med sine trevlede gule eller rødlige blomster, der ligner konfetti.
Når blomsterne er ved at være visne på grenene inde i stuen, så tøv med at smide dem ud, da der udvikles små fine grønne blade – og de er da værd at tage med.
Krukker med forårsblomster
Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som man godt kan gå i gang med.
Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomster eller tomatplanter plantes ud.
Man bliver så glad, når der står lidt krukker med forårsblomster, når man kommer ud i haven, og det koster ikke alverden at købe nogle potter med minipåskeliljer til at plante i krukkerne. De kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. .
Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu.
Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker. Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost.
Forår med mange gøremål
Det er en god idé at begynde at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roser eller rive grene, kviste og gammelt filtet græs af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse.
Netop nu har brændenælderne et begrænset rodnet, så det er den allerbedste tid at gå i krig med et stykke, som er groet til med brændenælder.
Et mælkebøttejern er godt at have med rundt i haven, for mælkebøtterne vokser allerede i det tidlige forår. Det tidlige forår er perfekt til at bekæmpe skvalderkål, hvor man kan komme til at grave med en gravegreb, så rodnettet kan blive løsnet. De rodstykker, som man ikke får med, vil afsløre sig selv nogle uger senere ved at danne nye planter, som let kan hives op.
Nogle stauder og krydderurter er begyndt at skyde, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud.
Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk estragon, så ved disse planter skal man ikke fjerne dækket helt, måske tværtimod lige lægge en grangren over som værn mod nattefrosten.
Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret.
De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man blomsterknopperne.
Her i det tidlige forår kan man også så småt begynde at køre kompost ud på bede med hvidløg, bede til tidlige kartofler og rabarber, bede med frugtbuske og staudebede. Alle disse steder får planterne hurtigt brug for næring.
Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er startet og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes frem til knopperne bryder, så det kan måske lige nås for nogle af arterne. Men det vil gå stærkt, hvis de kommende dage kan byde på temperaturer op til 15° C midt på dagen. Har man endnu ikke nået at beskære vin, samt brombær og efterårshindbær, så skal det gøres nu.
Man kan stadig plante de løvfældende træer og buske, som kan fås i potter med et intakt rodnet. De stedsegrønne skal vente, til vi er sikre på, at frost og sne er et overstået kapitel
Forebyg gråskimmel på jordbærrene
Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af. Men vent til mildere vinde blæser – lige nu luner de gamle blade.
Men man kan luge jordbær- bedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det, inden man går i gang med lugningen. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede planter op, som sidder i enden af udløberen.
Måske er der en del jordbær- planter, som ikke har overlevet vinteren. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som dem, der blev plantet sidste år i juli-august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet. Men det er en mulighed.
Husk jordbær skal ikke gødes i foråret – det fremmer bladvæksten, og planterne giver færre bær.
Sidste chance for at sætte fuglekasser op
Det er ved at være sidste chance for at sætte fuglekasser op, hvis fuglene skal have glæde af dem til første kuld unger.
Snart ankommer stærene og går på udkig efter redekasser. Det er hjælp til selvhjælp at sætte fuglekasser op, da fuglene hele sommeren støvsuger haven for larver til at fodre ungerne med. Et musvit- eller blåmejsepar samler op til 40 kg larver hen over sommeren.
Har man ældre fuglekasser i haven, så tøm dem for indhold, inden der skal bygges nye reder i dem. Stærene er det dog ikke nødvendigt at servicere, de muger selv ud.
Tjek også ophængningen, så kasserne ikke risikerer at falde ned med unger i.
I øvrigt er det en god idé, at fortsætte fodringen lidt endnu, så fuglene er i god foderstand til den første yngleperiode, hvor der er lidt småt med mad endnu.
Foråret spirer og gror i vindueskarmen
Tomatfrø plejer at være hurtige til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun få dage fra såning og til kimplanterne er på vej op. Er der noget dejligere end små grønne tomatplanter – og tanken om solvarme modne tomater?
Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud, inden de får ordentlig gang i livet.
Ramsløg er forårets vilde krydderurt
Ramsløg vokser vildt i kyst- nære bøgeskove. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med. Men det er forbudt at grave løgene op.
Ramsløg kan købes som krydderurt i flere supermarkeder, eller man kan dyrke den i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. En lille håndfuld blade eller 5-10 små løg er nok til en ret, og giver mindst lige så megen smag som hvidløg.
Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op, men det er en lidt anden smag. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg er også fine som grønt drys.
Lige nu i marts står ramsløgene med friskgrønne blade, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst.
Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Eller man kan “nøjes” med at plukke de grønne blade. De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne de dødeligt giftige blade af både høsttidløs og liljekonval lidt i farve og form, og står alle nu med nye grønne blade. Det gælder også dansk arum og skovtulipaner.
Man kan i øvrigt købe frø.af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og hvor man kan høstes lidt frø i juni. Man kan i planteskoler også finde potter med ramsløgplanter
Træd varsomt i den bløde havejord
Den ekstra daglængde og det tiltagende lys giver os masser af energi til at tænke på at begynde havearbejdet, og der er nok at gøre derude. Men inden man går i gang, skal man lige overveje, hvor man træder.
Undgå at træde i bedene, da det ødelægger jordstrukturen -jorden er blød. Undgå så vidt muligt at gå alt for meget på græsplænen, hvis den stadig er blød, da den endnu ikke er i vækst. Derfor er det en god ide at begynde havearbejdet fra faste stier og gange. Jorden er stadig våd og kold, og man skal ikke forsøge at bearbejde den endnu. Det eneste, man opnår, er at ødelægge jordstrukturen, medmindre man har en let jord, som allerede er tjenlig. Er “ulykken” sket, luftes den sammenpressede jord med rive eller greb.
De sommerblomstrende løg og knolde
Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor er det en god idé at finde ud af, om der skal købes nyt af de løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade.
Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, Acidanthera og chokoladeblomst.
Chokoladeblomst køber de fleste som plante sidst i maj, men det er en knoldplante. Disse løg og knolde kan sættes i bede og krukker i de kommende uger.
Knoldene på franske anemoner er meget tørre, og de kommer ikke, hvis man bare stopper dem ned i et tørt plantehul. Vand hullet, og hold det let fugtigt, til de spirer frem. Eller læg dem i blød i et lille døgns tid – ikke mere, inden de lægges.
Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset, for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker eller potter, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.
De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.
Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg.
Kartoflerne skal i jorden
De fleste grøntsager kan man vente med at så. De kommer bare lidt senere. Men med kartofler er det anderledes. Her er to hensyn. Jordtemperaturen skal helst være omkring 8°C, inden man lægger kartofler.
Men der er en betragtelig risiko for, at kartoffelplanterne angribes af kartoffelskimmel allerede i midten af juli, og så stoppes væksten på få dage, og kartoflerne bliver ikke større.
Derfor skal kartoflerne i jorden snarest, og det går an at sætte forspirede kartofler med en jordtemperatur på kun ca. 7°C, når jorden er så tør og falder godt for kultivator og rive.
Er kartoflerne ikke forspirede, anbefaler man en jordtemperatur på 10°C, så ikke forspirede kartofler, skal i stedet sættes til forspiring.
Nattefrosten behøver vi ikke at bekymre os om nu – kartoflerne dukker først op over jordoverfladen om et par uger. De tidlige sorter er det en fordel at overdække med klar plast eller fiberdug, da det hæver jordtemperaturen nogle grader. Ved fremspiring skal klar plast fjernes og evt. erstattes med fiberdug.
Ænder, høns, fugle og dræbersnegle
Indsamling og aflivning af dræbersnegle er stadig den mest sikre metode, men den skal være vedvarende.
Nogle vælger at gå en aflivningsrunde med en spade eller en skarp spartel, og hugge dem midt over. Andre bruger en grilltang eller en klørfem med engangshandske, og afliver dem i kogende vand. Andre igen bruger sneglefælder og ølfælder. En velplaceret hæl mellem sneglenes følehorn er hurtigt og nemt.
Men den letteste måde er at alliere sig med nogle tobenede i haven. Det har længe været kendt, at moskusænder æder sneglene.
Nogle haveejere fortæller, at de ligefrem patruljerer langs hegnet ud mod marken, hvor sneglene kommer ind fra. Med moskusænder får man omdannet snegle til andesteg.
Indiske løbeænder skulle også være meget effektive, og de er mere letbende og elegante end moskusænder, og de skulle kunne blive 12 år gamle. En fordel, hvis man ikke ønsker at slagte sine venner. De finder også frem til de små snegle og sneglekolonier i vinterhalvåret.
Hvis man har høns i haven, kan man overveje at slippe dem fri i haven i vinterhalvårets milde perioder, så de kan gennemsøge den for små snegle og snegleæg, inden det bliver så- og plantesæson. Ikke alle racer er lige velegnede. Dansk Landrace har en god søgeadfærd og er en lille høne.
Havens solsorte, padder og pindsvin tager også små snegle. Solsortene ruller dem dog først i sand/grus, inden de spiser dem. Måske skal vi til at have gammeldags revne grusgange igen i stedet for betonfliser.
Og så er der selvfølgelig Ferramol, hvis det kommer helt ud af kontrol. Men selv om det er et naturligt forekommende kemisk stof i naturen, så må man som haveejer overveje, om man har lyst til år efter år at tilføre sin dyrkningsjord et bestemt kemisk stof i større mængder.
Indhegning af køkkenhaven
Der er en debat i gang om, at dræbersneglene er farlige, da man i et område i Norge har fundet snegle med listeriabakterier. Det er dog ikke fundet i Danmark. Men alle ved, at man bør vaske alle afgrøder fra haven, inden man spiser dem – fuglene klatter jo også overalt.
Det problematiske i forhold til snegleslim er, at den er svær at vaske af, og derfor er det er problem i afgrøder, som skal spises rå, f.eks jordbær og salatafgrøder, hvor det er blade, der spises. Salathoveder kan man fjerne de yderste blade af.
Der har altid været agersnegle i jordbærrækkerne, uden at det får os til at undlade at spise jordbær. Men slimen fra dræbersnegle er mere markant og synlig.
Dette problem kan man løse ved at dyrke disse afgrøder i bede indhegnet med sneglehegn. Dyrker man i højbede, kan man sætte en kant på med den rette vinkel, som dræbersneglene ikke kan forcere. Efter etablering skal man selvfølgelig have udryddet sneglene indenfor indhegningen.
Forkultivering af squash og græskar
Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grøntsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20-25°C, så de spirer hurtigt og sikkert.
De kan placeres i drivhuset om dagen efter fremspiring. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følges med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost.
Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med, at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.
Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås og plantes som squash.
Så sommerblomster direkte på friland
Der findes en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfru i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler, som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orange blomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’. Så også gerne en eller flere rækker med lave solsikker, der gør sig godt i buketter.
De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Det ser mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker.
Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2-3 arter i hver række, og så tynde ud senere, og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.
Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser. Hvis man bruger mange blomster til buketter, kan det være en god idé at så nogle rækker i en lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.