Dæk over
Selv om Danmark ikke er et ret stort område geografisk set, så kan vi sidst på året tydeligt se forskellene. I de indre dele af landet er nattefrosten hård, ude ved kysterne er der kun let nattefrost, eller man slipper helt.
Derfor er der mange haver, hvor alt her før vinteren er lukket ned, alle de frostfølsomme planter er enten hentet ind, eller de er døde. Men langs kysterne står morgenfruer stadig i blomst. Og det er endnu muligt at overdække de frostfølsomme ved nattefrost, så man stadig har salathoveder, dild og kål rødbeder og selleri stående i jorden.
Men alt får en ende, og på et tidspunkt opgiver selv de mest energiske haveejere og erkender, at nu er nattefrosten så tit et problem, at man lige så godt kan gå i gang med de sidste vinterforberedelser.
Men det kan være svært at lade dild, bladselleri og salat dø i en gang nattefrost. I stedet for at dække ved udsigt til nattefrost og dække af næste morgen, kan man dække permanent med to lag fiberdug og se, hvor længe den overdækning kan holde frosten ude.
Hos den inkarnerede urte- og grøntdyrker er der en drøm om at have salat, dild, radiser, bladselleri og knoldfennikel etc. i hvert fald helt til jul, så man kan sætte flest mulige af egne grøntsager og frugter på bordet i julen. Det er ikke så tit, at det lykkes. Men det sker faktisk, at der først kommet egentlige frostdøgn omkring juletid.
På et tidspunkt må man kapitulere over for kulde, regn, blæst, frost og helt urimelig korte dage. Så er det alle juleforberedelserne, der tager over, og der bliver mindre tid til at passe haven.
Klar til efterår og vinter
Inden der kommer nattefrost, er det en god idé at få høstet græskar, som bestemt ikke har godt af at være ude længere, medmindre de endnu ikke er modne. Umodne græskar kan man dække mod nattefrosten. De modne skal ind og eftermodne i varme.
Tomater, chilier og agurker bør man også høste. De modner af, selv om det er i drivhuset. Bønner og majs tåler heller ikke frost. Salathoveder tåler ikke frost, så her bør der dækkes. Det gælder også bladselleri, som man kan have i god kvalitet til jul, hvis de dækkes omhyggeligt ved udsigt til nattefrost.
Med andre ord, så skal alle stykker fiberdug og andet i brug ved udsigt til nattefrost – og der bliver brug for det flere gange i løbet af efteråret, så lad bare ligge klar på stedet. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer, men fiberdug kan godt lægges direkte på planterne, især hvis der er to lag.
I blomsterhaven kan man overveje at plukke et par store, flotte buketter med sommerblomster og georginer, da evt. frost vil ødelægge dem. Men det er også lidt ærgerligt at fjerne alle de smukke blomster, hvis frosten springer haven over i denne omgang. Krukkeplanter kan pakkes ind i fiberdug, mindre krukker flyttes ind.
Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret
Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning.
Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes.
Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Gerne under træer, da træernes grene også giver en beskyttelse. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. Med de mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.
Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men det er en god idé at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis vi igen får en hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, så må man købe nye planter til forår.
Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude med jord, eller evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.
Brug frostsikre krukker til vinterpyntningen
På terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne.
Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem bundfryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.
Har man store stedsegrønne træer og buske, som man kan skære store grene af, kan de i større blomsterkummer og -kasser stikkes ned, så det kommer til at se ud som om, de er beplantet med stedsegrønne buske. Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også sådanne steder til at sidde i læ, når det blæser.
Er man til lidt lys i haven, så er det med LED belysning muligt at skabe julehygge derude uden at energiregningen løber løbsk. Men husk, at det måske ikke er alle naboer, som har lyst til at se på et lyshav i naboernes forhaver, men hellere vil se stjernerne lyse. Begræns brugen af lys, og sluk lyset, når alle er kommet indenfor – der er ingen mening i, at der er lys døgnet rundt ude i haverne.
Efterårsbær og-frugter i haven
Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild-og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel – for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende.
Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.
Har man ingen prydbær i haven, kan man overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven og nogle, der giver føde for fuglene. De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god idé at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret.
Man kan også skele til, om blomsterne indeholder megen nektar og honning til glæde for insekterne.
Men man kan også gå efter spiselige frugter på dekorative træer og buske. Det kan f.eks. være Mahonie, paradisæble, mispel eller til naturgrunden havtorn.
Almindelig mahonie, Mahonia aquifolium er en ca. 1 meter stedsegrøn busk, som tåler skygge. Den er egnet til almindelig god, evt. lidt fugtig eller tør jord i nogenlunde læ. Mahonie har finnede, mørkegrønne blade med grågrøn underside, som af og til svides i kolde og blæsende vintre.
Bladene minder om kristtorn med tornede rande, og de kan desuden, især om vinteren, have et rødligt skær. Mahonie blomstrer i april-maj med mange, gule, duftende blomster samlet i oprette klaser.
Mahonie kan få flotte blåduggede bær i juli-august ved bestøvning fra en anden sort. Der sælges forskellige sorter, hvoraf de fleste bliver omkring en meter eller lidt mere. Bærrene er ca. 8 mm og smager surt og bittert. Mahonie kan anvendes til marmelade, gelé, saft og snaps.
Mahonie sætter rodskud og kan anvendes som bunddække under større træer eller som prydbusk i haven, alene eller i busketter og blandede hegn.
Mahonie omtales sommetider som værende giftig, men bl.a. www.giftlinjen.dk ved Bispebjerg Hospital angiver bærrene som ufarlige, og mange bøger har opskrifter på anvendelse. Kun bærrene er spiselige, resten af planten indeholder giftstoffet berberin
Optagning af frostfølsomme knolde
I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer derude, så vil knoldplanterne normalt ikke overleve vinteren ude i jorden.
Dahliaerne blomstrer stadig, men sparsomt nu. Hvis de stadig blomstrer, kan man godt vente et par uger med optagningen.
Knoldene skal tørres, inden de kan sættes væk til opbevaring et frostfrit sted, så det er en god ide at vælge at tage dem op, når der er udsigt til et par dage med sol og blæst. Det samme gælder de andre knolde og løg, som skal tages op og ind for vinteren.
Dahlia skal have skåret toppen af et stykke over knoldene. Knoldene skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10°C, bedst ved ca. 6-8°C.
Er det meget store knolde, kan de opbevares uden at blive lagt i sand og spagnum, men kan sættes hele ned i en plastsæk, som står åben. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.
Senest når bladene på dahlia, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus og Acidanthera bicolor er ødelagt af frost, bør man tage knoldene op, så de ikke går i glemmebogen, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset. Står de i krukker, kan man for nogle arter sætte hele krukken væk.
Chokoladecosmos er oprindelig en knoldplante, men i dag er de købte oftest stiklingeformeret, og roden kan ikke deles. Men chokoladekosmos kan overvintres frostfrit i potten.
Hvidløg skal i jorden
Hvis man endnu ikke har sat hvidløg, så er det ved at være på tide, hvis de skal nå at danne rod, inden vinteren sætter ind. Det er nu så sent, at de ikke burde kunne nå at sætte top inden vinter, men bliver november og december lune, så kan det ske. Det er bedst, at de først kommer op med grønne blade i det tidlige forår, men de går ikke til i løbet af vinteren, selv om de når at komme op sidst på året.
Det er en god idé at være kritisk, når man vælger hvidløgsfed til at sætte. Løgene skal være sygdomsfri og pæne, og man skal kun bruge fejlfri fed og undgå meget store fed, hvor der er mistanke om, at der indeni skallen er flere fed. Disse “dobbeltfed” er det bedre at bruge i mad. Det er især slangehvidløg, der her en tilbøjelighed til at danne dobbeltfed.
Drivning af hyacinter og tarzetter
Hvis man i november synes, at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem.
Man kan købe potter med hyacinter og juletarzetter i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Forårsløg er lette at dyrke i potter og krukker.
De bliver lagt i potter, hvor alt under løgene er kompost, alt over løgene er sand eller grus. Løgene ligger ret højt i potten, så de kun lige er dækket af grus. Så når løg og knolde kommer i handelen om efteråret, bliver de lagt og stillet f.eks. i det mørke, kolde, frostfri viktualierum, hvor de står, til spirerne viser sig. Derefter kommer de ind i huset. Hver anden, tredje uge får potterne lidt vand. Stilles de f.eks. i store zinkbakker, er det nemt at vande i bunden af bakken.
Valg af løg til drivning
Når man går efter løg til drivning, kan man gå efter det sikre. Efter forsøg med mange, mindre succesrige arter og sorter, f.eks. disse:
•Narcisser, Narcissus: ‘Tete a tete’ og den hvide ‘Thalia’
•Hyacinter, Hyacinthus orientalis både på glas og i potter.
I potter er de mangeblomstrende multiflorasorter nok de mest charmerende. De kommer med mange blomsterstilke fra bare et stort løg. Blomsterne er mindre og mere elegante end de sædvanlige hyacinter, og duften er lige så god.
•Vibeæg, Fritilaria meleagris: Er noget af det sødeste, så der kan umuligt blive for mange potter af dem
•Anemone, Anemona blanda: Trives fint i potter, hvis knoldene sættes i blød et døgn før lægningen.
Det er også en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de vil kunne nå at danne et godt rodnet. Selv om de sættes sent, vil de inde i drivhuset kunne komme med tidlige blomster i foråret.
Beskyt stammer og afgrøder mod mus, harer og rådyr
Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark, når jorden fryser til og dækkes med sne. Og det sker jo på et tidspunkt. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte
Det er derfor en god idé at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan du selv finde på kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.
Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god idé at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er jo ingen grund til at stille et dejligt opholdssted med fuld forplejning til rådighed for musene.
Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Også prydbuske er i høj kurs, f.eks. kamelia og roser er yndlingsspiser. I nogle områder har man succes med at hænge friske fåreuldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand, men ikke alle har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med mellemrum for at virke.
Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritspiser. Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyr er sultne nok, er f.eks. overdækning med net ikke nok beskyttelse, de ødelægger nettene og kan æde kål helt ned til jordhøjde
Lav, mos og svampe
Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af svampe, lav og mosser op på disse steder. Det er derfor netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde. Hvis man nænner det, kan nogle af svampene bruges i dekorationer.
Blade skal beskytte jord og planter
Det er en uskik at køre bladene væk fra en have. Blade beskytter jord og planter mod vinterens kulde. Men man kan selvfølgelig omfordele bladene i haven. De skal helst væk fra græsplænen, men oftest klarer vinden det.
Bladene blæser ind mellem buske og træer, eller de lægger sig mellem havens stauder og vintergrøntsagerne.
Lykkes det ikke helt, så tag en løvrive på en blæsende tør dag og hjælp lidt til. I indkørsler, på terrasser og ved indgange er det også praktisk at fjerne et tykt lag våde blade. De kan med fordel placeres som vinterbeskyttelse mellem rodfrugter og porrer, eller under de stedsegrønne.
Har man bøgeblade eller fyrrenåle, bør de lægges under evt. surbundsplanter, da de er med til at bevare surhedsgraden i jorden.
Planlæg frugt- og bærhaven
Det er nu, man kan plante frugttræer og bærbuske. Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god idé at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen. Også når det gælder bærbuske, kan man strække sæsonen ved at vælge flere sorter.
Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de frugtsorter, man vælger. Så det er en god idé at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Er der ikke andre frugttræer i nærheden, kan man vælge at købe et såkaldt familietræ, hvor der er podet 2-3 sorter på, som også kan bestøve hinanden. Man kan købes familietræer af både blomme, pære og æble.
Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse.
Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.
Pyntegrønt fra egen have
Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. Man kan også i løbet af december lave en ny frisk flot adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud.
Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt friskt og dufter af mere.
Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt.
Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatrende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul.
I mange haver er der også masser af bær, frøstande og visne blomster, som kan bruges i dekorationer. F.eks. de afblegede blomster på hortensia, som kan have alle nuancer fra rødligt til hvidgrøn, japanlygter og judaspenges pergamentagtige frøstande med sorte frø.