Havefest og blomsterfestival i Tivoli

posted in: Ikke-kategoriseret | 0

Tivoli slutter sommeren af med spektakulær Have & Blomsterfestival

For første gang slår Tivoli dørene op til en Have & Blomster Festival, som bliver helt fantastisk. Gæsterne kan opleve spektakulære blomsterskulpturer, et stort Have- og blomstermarked, workshops og ikke mindst nyde blomstermenuer på restauranterne. Have & Blomsterfestivalen i Tivoli afholdes fra den 28.8-05.09 2021

Tivolis gæster vil blandt andet kunne opleve den danske og Internationalt berømte blomsterdekoratør Nicolai Bergmann, der udstille sine eksklusive japanske inspirerede blomsteræsker samt fremfører blomstershows i Glassalen. Herudover vil fotograf Stine Heilmann fremvise botaniske portrætter af kendte Tivoli personligheder, ligesom de begge vil kreere store spektakulære blomsterdekorationer, der kan opleves i Haven. Derudover vil gæsterne kunne opsnuse masser af inspiration til altanen og den bæredygtige have, overvære udskæring af store træskulpturer, smage på honning fra Bybi.   

Inspiration
Hvis man måtte mangle inspiration til altanen eller Haven i form af havemøblement, krukker mm. vil der også være rig mulighed for det, alt imens børnene kan flette blomsterkranse og kroner, inden hele familien får mulighed for at give sig i kast med havespil på Plænen eller deltage i forskelligartede haverundvisninger og meget, meget mere.

Tivolis chefgartner Tom Knudsen forklarer, hvorfor Tivoli giver sig i kast med en festival, der hylder alt det haver kan:  

Først og fremmest afholder vi festivalen, fordi Haven er vores DNA, og hvorfor så ikke netop hylde det ved at afholde en Have & Blomsterfestival i Tivoli.

Vi ved, at Haven er en attraktion i sig selv, og i det daglige møde med gæsterne får vi rigtigt mange spørgsmål og henvendelser netop omkring vores Haveanlæg og valg af planter og blomster, haveinventar, blomsterudsmykning mm. Den interesse vil vi gerne hylde, og vi tror, at netop Tivolis Have kan være den perfekte ramme for folk, der gerne vil gå på opdagelse og inspireres yderligere af den verden som ”Haveuniverset” repræsenterer. Have & Blomsterfestivalen afholdes fra den 28.8-05.09 2021