Plant tulipaner i Tivoli - Havelivet.dk

Næste forår står Tivoli igen i fuldt tulipanflor, og de mange blomsterløg skal i jorden allerede nu, så de kan vokse sig klar til at sprede deres farver i 2019.

Derfor har Tivolis gartnere brug for hjælp fra forlystelseshavens gæster.

Gartnerne inviterer alle til at plante deres helt eget tulipanløg i Havens muldjord søndag den 16. september 2018 og sætte præg på Tivoli.

Hver gæst kan desuden sætte et Tivoli-præg på egen have, for når man lægger et løg, får man samtidig et med hjem. Derudover får man et gratis diplom, der giver adgang til at besøg tulipanen i foråret 2019.

Løgene plantes i bedet omkring det store springvand foran Koncertsalen, og det foregår fra klokken 12 til 13 – eller så længe lager haves. 

Næste års tulipaner er orange, røde og lilla

Det er tulipaner med navnene Ballerina, Pieter de Leur og Burgundy, der skal plantes i bedene til årets Blomsterløgdag i Tivoli.

De vil næste forår omkranse Tivolis store springvand med henholdsvis orange, røde og lilla blomster. Alle tre tulipansorter tilhører gruppen af ”Lilje-Blomstrende Tulipaner”.